Vi er en solid, familieejet virksomhed – og vi leverer koldbukkede rør i høj kvalitet til kunder overalt i Europa
Kunder overalt i Europa holder omkostningerne nede ved at vælge koldbukkede rør fra GMF A/S.
Vores mission er at styrke vores kunders konkurrenceevne ved at levere koldbukkede rør i høj kvalitet.
Erfaring og viden sikrer optimale løsninger
GMF har siden 1992 leveret koldbukkede rør til vidt forskellige virksomheder over hele Europa, og hovedparten af vores rør anvendes i krævende miljøer. Derfor arbejder vi i overensstemmelse med internationalt gældende standarder med fuld dokumentation.
Vi kender vores fag til bunds, og med over 30 års erfaring i branchen kan vi også rådgive vores kunder, så de får den bedste løsning. Vores medarbejdere er specialister – og vi kan ofte levere avancerede rørbukninger, som andre ikke kan håndtere.
Familieejet virksomhed med tæt kontakt til kunderne
GMF A/S blev grundlagt af Frank Pedersen i 1992. I 2012 blev virksomheden solgt til næste generation; sønnen Thomas og datteren Jeanette. Thomas Pedersen fungerer i dag som administrerende direktør og tager sig også af salgsarbejdet.
Vi har en flad organisation, hvor alle er ansvarlige, selvstændige medspillere – og vi har en tæt og åben kontakt til vores kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Det giver en fleksibilitet og kreativitet, som både vi og vores kunder i høj grad påskønner.
Kan en jern/metal-virksomhed være grøn?
Koldbukningsprocessen er i sig selv en miljøvenlig metode, der kræver færre ressourcer end varmbukning, både tids-, energi- og transportmæssigt.
Derudover har vi i høj grad fokus på miljøvenlighed, overalt hvor det er muligt. Vi har segmenteret vores belysning, vi opvarmer produktionsfaciliteterne med biomasse, og vi har investeret i solceller til vores tage. Generelt indfører vi løbende små og større tiltag for at reducere vores CO2-aftryk.
Vores indsatser er samlet og beskrevet i en ESG-rapport, hvor vi giver et overblik over vores arbejde med miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsledelse.
Vi har en målsætning om, at vi inden 2027 vil kunne udarbejde et klimaregnskab for hver eneste rørbøjning – til gavn for miljøet og for de mange kunder, som arbejder målrettet med klimatiltag.